Min tese -eller som det vel hedder nu om dage, min pointe -er, firkantet og skåret ud i pap, at i dagens Danmark er det ikke historikerne men journalisterne der skriver historien. Den aktuelle historieskrivning er, så vidt jeg kan skønne, i dag gledet de professionelle historikere afhaende. Historie skrivningen er i stedet overtaget af journalister, og endda af temmelig tilfaeldige journalister. Med alt hvad det indebaerer. På godt, men, efter min mening, bestemt mest på ondt. Og det er efter

more »

... n mening -eller kan i hvert tilfaelde vise sig at vaere -en ganske farlig udvikling. En udvikling der ikke synes nem at aendre, at styre eller daemme op for. Snarere tvaertimod. Det ser ud som om journali sternes indflydelse, mediernes omfang og ikke mindst deres dominans tager til i disse år. Og det er en proces som, set i lyset af dagens emne om hvem der har fat i den lange ende når det gaelder historien i samfundet, kan vise sig at vaere ganske uhensigtsmaessig. Eller i det mindste en proces man skal have øjnene åbne over for. Og her er det ganske godt at erindre sig PH s advarende ord om: at udviklingen altid og til alle tider kom mer af sig selv, mens det tilsvarende altid, og alle steder, kniber betydeligt mere med fremskridtet. Det betaenkelige ligger i, at journalisterne, som jo i øvrigt, ganske modsaetningsfyldt må jeg sige, i befolk ningens øjne ikke har nogen trovaerdig hed -man behøver blot at studere disse trovaerdighedsbarometre som jaevnligt offentliggøres, for at konstatere at disse målinger altid og uomtvisteligt viser at journalister konkurrerer heftigt med politikere om sidstepladsen -i højere og højere grad kommer til at dominere historieskrivningen. For på trods af den ringe trovaerdighed, så er de selvsamme journalister uomtvisteligt ved, viser det sig, på mange måder at overtage histo rikernes rolle som forvalter af den offentligt tilgaengelige historie og meget ofte gør de det alene af den grund at de har adgang til medierne. Og de -eller rettere vi, for nu ikke at stå her og spille alt for hellig -gør det uden på nogen måde at have nogen form for kompe tence til det. Tilmed gør vi det uden overhovedet at have nogen uddannelse der hjemler os retten til at tage historien ved vingebenet og fortolke den for en større offentlighed. Denne nonchalance kan, mener jeg, i laengden vaere uhyre farlig for historieforståelsen i Danmark. Og her skal jeg ikke komme med alle fraserne om vigtigheden af at kende historien, stå ved sine rødder osv., men sådan set bare sige at det i mine øjne er farligt alene af den grund at den histori ske hukommelse med tiden kan risikere at blive lige så kort som den journalisti ske. Vel vidende at en journalistisk hu kommelse som hovedregel kun straekker sig frem til naeste dags historie i avisen, i ©