Angstlidelser hos børn i et udviklingspsykopatologisk perspektiv – implikationer for behandling

Louise Anker Munk, Barbara Hoff Esbjørn, Maja Tyle, Helle Dittmann, Inger Poulsen Dutton, Ingrid Leth
2010 Psyke & Logos  
Hvorfor udvikler nogle børn angst, mens andre børn kan møde verden uden angst? På trods af at angst er en naturlig og adaptiv del af ethvert barns udvikling, risikerer ca. 10 % af alle børn at udvikle en angstlidelse. Angsten bliver en lidelse, når den forstyrrer et barn i at udvikle sig gennem deltagelse i et alderssvarende børneliv. Gennem de seneste årtier er forskere i stigende grad begyndt at undersøge, hvilke faktorer der har indflydelse på udviklingen og vedligeholdelsen af angst. På
more » ... rund af et udviklingspsykopatologisk perspektiv har man udviklet modeller, der søger at indfange kompleksiteten i angstlidelserne. Heri indgår barnets genetiske dispositioner, det tidlige samspil med forældre, negative livsbegivenheder, emotionsregulering, indre kognitive mekanismer som opmærksomhedsbias og fortolkning af omverdenen samt aktuelle familiemønstre. I artiklen gives et kort review af de væsentligste risikofaktorer, som man via forskning ved er særlig betydningsfulde for udvikling og vedligeholdelse af angst i barndommen, og det diskuteres, hvilke implikationer denne viden bør få for behandling af børn med angst.
doi:10.7146/pl.v31i2.8478 fatcat:54rhftcfgvb3fisfthmesa2nju