p a s s a g e | 8 5 | s o m m e r 2 0 2 1 4 Vi ved selvsagt, at det er en konstruktion. Dette med at omtale litteratur som inddelt i en lang raekke af tiår. Ikke desto mindre har det vaeret praksis i dansk litteraturhistorieskrivning siden Vilhelm Andersens kronede dage, og i dag er det helt almindeligt at høre tale om f.eks. tressernes, halvfjerdsernes og firsernes litteratur, som var det tiåret i sig selv, der definerede og satte rammerne for de vaerker, der blev skrevet. Det er selvfølgelig

more »

... kke tilfaeldet, men alligevel kan sådanne inddelinger vaere frugtbare ud fra et pragmatisk litteraturhistorisk perspektiv. Overgangen fra et tiår til et andet kan vaere en anledning til at standse op og prøve at danne sig et overblik, også selvom det er svaert at se klart, når objektet er så taet på. Dét er netop, hvad Passage 85 tager sig for. På minimal afstand af 2010'erne giver vi et bud på, hvilke brikker der er centrale i billedet af det sidste tiårs danske litteratur. Det er ikke første gang, Passage gør det. Nummeret tager stafetten op fra Passage 63, der udkom i sommeren 2010 og omhandlede dansk litteratur i 00'erne. En enkelt af os redaktører var også med den gang, mens to er kommet til. Ligeledes går nogle af bidragyderne igen fra sidst, mens andre skribenter er nytilkomne. Også emnerne for bidragene har flyttet sig. Når man saetter numrene op over for hinanden, tegner der sig et tydeligt billede af, at litteraturen har rykket sig i løbet af det forgangne årti, men også, at denne forrykkelse ikke så meget har karakter af et kvantespring som af gradvise forskydninger og nyorienteringer i forlaengelse af tendenser, man kunne spore allerede dengang. Det ser vi f.eks. i Rikke Andersen Kraglunds artikel, der handler om karaktermord i 2010'ernes litteratur, og som dermed tager tråden op fra Jon Helt Haarder, der for et årti siden skrev om performativ biografisme. Andersen Kraglund viser, hvordan der siden da er kommet fokus på den biografiske litteraturs etiske dimensioner og en øget diskussion af dennes ikke uproblematiske tendens til at udlevere ikke alene forfatterens egen person, men også mennesker i dennes omgivelser. I naer forbindelse hermed skriver Johanne Gormsen Schmidt om en uironisk indstilling hos Karl Ove Knausgård, Asta Olivia Nordenhof og Jonas Eika, som i en forskydning af 00'ernes åbne, legende og identitetsrelativistiske aestetik dyrker en form for oprigtig litteratur, der går lige til stålet og siger det, den mener. Der er tale om en poetologisk holdning, haevder Schmidt, som spaender bredt på tvaers af tiårets øvrige tendenser, fra drejningen mod det materielle til en ny politisk indignation. På samme vis kan Camilla Schwartz' artikel "Fra voksenfobi til moderskab i dansk samtidslitteratur" ses i forlaengelse af Louise Mønsters davaerende karakteristik af revner, spraekker og skred i skildringer af parforhold og familie i Helle Helles, Naja Marie Aidts og Pia Juuls noveller i nullerne. Nu er det imidlertid andre forfattere som bl.a. Cecilie Lind, Olga Ravn, Hanne Højgaad Viemose, Stine Pilgaard, Dy Plambeck og Maja Lucas, der er kommet til, og Schwartz beskriver, hvordan man gennem årtiets forløb har kunnet iagttage en forskydning fra vaerker, der gav udtryk for en voksenfobisk holdning, til vaerker der nu i langt højere grad fokuserer på moderskab, og som dermed også følger den udvikling, forfatterne selv har gennemgået. Peter Stein Larsen, som i sin tid skrev om skismaet mellem centrallyrik og interaktionslyrik i nullerne, har denne gang skrevet en oversigtsartikel over 2010'ernes R e d a k t i o n e n Passage 85 samlet.indb 4 Passage 85 samlet.indb 4