Diverse

Redaktionen
2002 Politica - Tidsskrift for politisk videnskab  
red.), Europaveje. EU i de nordiske centralfon 1 altninger, København: Jurist-og Økonomforbundets forlag. 2001, 323 s., kr. 375,00. Denne antologi undersøger, hvilke konsekvenser EU-medlemskabet har for central administrationen i de nordiske lande. Ud over et indlednings-og afslutningskapitel forfattet af de tre redaktører indeholder bogen kapitler om EU-medlemskabets impli kationer for centraladministrationernes generelle organisationsformer (Per Laegreid), om hvor berørt
more » ... ntraladministrationerne er af EU (Per Laegreid), om central administrationernes kontakter med EU-systemet (Anders Esmark), om den central administrative samordning af EU-politikken (Goran Sundstrom), om centraladmini strationernes relationer til henholdsvis EU-systemet og de nordiske samarbejdsor ganer (Gry Larsen), om EU-medlemskabets konsekvenser for samspillet mellem centraladministrationerne og interesseorganisationerne (Ove K. Pedersen) og om forholdet mellem embedsmaend og politikere i EU-politikken (Bengt Jacobsson). Der er meget godt at sige om bogen. Der er tale om et stringent komparativt projekt. Som redaktørerne gør opmaerksom på i indledningskapitlet, udgør de nordi ske lande et spaendende laboratorium til at studere europaeriseringens konsekven ser. Der er eksempler på lande med langt EU-medlemskab (Danmark) og med kort EU-medlemskab (Sverige og Finland) og med kun delvis EU-tilknytning (Norge). Der findes med andre ord god variation -forskningens sine qua non. Alt for ofte viser tilsyneladende komparative projekter sig blot at vaere para11elle landestudier. Det er der ikke tale om her. Alle bogens kapitler er stringent komparative. Videre bygger alle kapitler på et faelles datamateriale indsamlet specielt med dette formål for øje. Endelig skal redaktørerne have ros for at forsyne bogen med et solidt indlednings-og af slutningskapitel. Alt for ofte orker redaktører ikke denne op gave -med den følge, at antologier alt for ofte fremstår som et omslag om måske hver for sig spaendende kapitler, men uden nogen rød tråd. Heller ikke det er der tale om her. I indledningskapitlet redegøres for bogens synsvinkler. Der er tale om fire over ordnede perspektiver. I det første anskues EU som drivkraften i nationalstaternes forvaltningspolitik. Forvaltningens omgivelser (her EU) ses altså som determine rende for forvaltningens udvikling. I det andet perspektiv ses nationalstaterne som strategiske aktører, der bevidst anlaegger nationale strategier for tilpasningen til EU. I det tredje perspektiv betones den institutionelle arv i hvert land, hvilket giver anledning til en forventning om stiafhaengighed. Endelig anlaegges -et må ske mindre klart -perspektiv om adaptiv tilpasning. Der er tale om perspektiver, der er velkendte i forvaltningsforskningen, og redaktørerne placerer dermed pro jektet centralt i den teoretiske debat på området. Herudover argumenterer redaktø rerne for, at en raekke betingende faktorer må tages i betragtning. Det drejer sig om forhold såsom national forvaltningsmodel og EU-medlemskabets laengde. 219
doi:10.7146/politica.v34i2.70025 fatcat:cbl74utigfhwdaorfh32i367gi