Lange-Müllers hovedpine – hvad kom den af?

Benedicte Egede Glahn
2003 Magasin fra Det Kongelige Bibliotek  
Jeg har endog i Dag en lille Tid vaeret helt fri for Hovedpine ogforbauser mig over, at Folk, der har det saadan altid, ikke synger og jubler fra Morgen til Aften S ådan skrev komponisten RE. Lange-Muller (1850-1926) under en vandretur i Pyrenaeerne 27 år gammel. Denne hovedpine manifesterede sig allerede ved 5-6 års alderen. Den fulgte ham kronisk hele livet og lagde tungsind og frustration over både personlighed og gerning. Han skriver som 30-årig: "Hvorledes skuldejeg ogsaa komme videre? Al
more » ... a komme videre? Al Studeren og Tilegnen er en Umulighedpaa Grund af Hovedpinen, og al Udarbejden af mit eget ligesaaI begge biografier (Julius Clausen: P.E. Lange-Muller, Mennesket og Kunstneren, Haase & Søn 1938, og Helge Bonnén: P.E. Lange-Muller, Jespersen & Pio 1946) er hovedpine problemerne og deres afgørende betydning for liv og virke velbeskrevet, dels baseret på breve og dagbøger fra hans yngre år, dels på supplerende oplysninger fra hans aeldste datter (Irmelin g. Glahn), som var min mor. Men årsagen til hovedpinen er kun løseligt omtalt, således hos Clausen (p. 14) blot "en øjenanomali", idet der ikke dengang var samme opmaerksomhed om personlige detailler, som nu. De senere års genopblussende interesse for hans musik synes imidlertid også at øge interessen for at gå taet på ham selv. Det har vist sig, at den naermere forklaring på hans hovedpine kun er kendt i familien, og da der nu begynder at frem komme diverse vildfarne hypoteser (f.eks. i DR's magasin Klassisk Musik Dec 2000) og man i radioen omtalte Gåden om Lange-Mullers hovedpine" forekommer det rimeligt at orientere om de faktiske forhold, dels baseret på familiebreve (Det Kgl. Bibliotek, Håndskriftsamlingen katalogsign. (tilg.) 315, kapsel 6, hvorfra efterfølgende brevcitater stammer), og dels på hvad min mor og hendes søstre fortalte.
doi:10.7146/mag.v16i2.66510 fatcat:3s46zpxzdjdk3exqfljjlttad4