Kriseudviklingen i Danmark

Arne Kurdahl
1978 Kurasje  
Indledning »På denne baggrund rejste formandsskabet afslutningsvist det spørgsmål, om der var enighed om det synspunkt, at der ikke for øjeblikket kan peges på vaesentlige igangvaerende processer i økonomien, der af sig selv kan føre til den styrkelse af betalingsbalanceerhvervene, som er nødvendig for genskabelse af den økonomiske balance. Dette bekraeftedes af rådet. Generelt må -som det også kom til udtryk under drøftelserne -blot en begyndende egentlig løsning af balanceproblemerne
more » ... te, at eksisterende mere eller mindre snaeversynede saerinteresser kommer til at vige for bredere faelles interesser.« (Dansk Økonomi, maj 77, p. 14) Selvom det tilsyneladende kun handler om balanceproblemer, så er det reale indhold heri klart nok: økonomien er stadig i krise, der er ingen tegn på, at den af sig selv kan komme ud af den tilstand, forudsaetningen for at den kan begynde her på er, at alle traekker på samme hammel og giver afkald på saerinteresser. Den »legitimatoriske ligevaegt«, 1 der er baseret på kompromisser mellem modsatrettede samfundsmaessige interesser, skal afløses af den faelles almene interesse, der er at få kapitalakkumulationen på fode igen. Traditionelt har det på venstrefløjen vaeret opfattelsen, at den dybe økonomiske krise fører en radikalisering af arbejderklassen med sig, som om ikke andet, så dog stiller grundlaeggende aendringer i det økonomiske og politiske system på dagsordenen. 2 Blanke har trukket de antagelige konsekvenser af krisen klart op 3 : 1. Se Bernhard Blanke: Formen und Formwandel des politischen Systems in der bürgerlichen Gesellschaft, i Handbuch V, p. 154. 2. Eks. hos Ole Marquardt: Konjunkturforløb og klassebevidsthed, p. 40, i Den jyske Historiker nr. 1, 1974. Isaer Mattick har gjort sig til talsmand for denne tese. 3. Se Blanke op. cit. p. 155 ff.
doi:10.22439/kur1819783713 fatcat:zcvc2las7fb3jgnp2eb3tp3xve