I slutningen af 1950'erne blev de små én-, toog tre-klassede landsbyskoler opslugt af det nye vidunder, centralskolerne. De små skoler levede kun videre i erindringen, ofte som »den stråtaekte skole«. Bogstaveligt talt var forholdene små i de gamle skoler. Siden er udviklingen gået så hurtigt, at det er svaert at forstå, at der kun ligger henved 30 år mellem landsbyskolerne og vore dages skolepaladser. Nina Langkilde oplevede den gamle landsbyskoles sidste tid, først som »laererspire« i Knud

more »

... Haderslev, senere fra 1950 til december 1964 som enelaerer i Solderup og Rørkaer ved Tønder. I denne artikel tegner hun et levende billede af virkeligheden i »den stråtaekte skole«. Skoler og skolestuer Forleden dag havde jeg aerinde på en af byens moderne skoler. Byggeriet er lavt, i ét plan. Gangene indenfor uendeligt lange, taeppebelagte; lokalerne store og lyse med muntre farver. Bordene forholdsvis nye og velholdte med laminerede lysegrå plader og åbne hylder nedenunder. Stolene formgivne for en sund siddestilling og med stålrørsben. Opslagstavler til tegninger, udklip og informationer. Der kunne mørkelaegges de fleste steder til filmforevisning. Der kunne traekkes landkort ned fra loftet til brug i forskellige fag. Tilsynela¬ dende manglede intet. Ikke engang atmosfaeren af skole. Da mit aerinde var udrettet, gik jeg den lange vej tilbage til hovedindgangen og passerede undervejs flere sideganges udmunding, kontorer, toiletter og nåede den smukke forhal med store grønne planter. Helt til loftet rakte de fra de anlagte jordbede, der var indrammet med brede tremmer af trykimpraegne¬ rede braedder. Videre gik jeg, ud gennem dobbeltdørene af svaert glas og kom ud på et vaeldigt asfalteret areal med rader af laerernes biler, der skinnede i alle regnbuens farver. Bag skolens bygninger lød der festlig larm fra frikvarte¬ ret. Lige så broget i toner, som bilernes kulører. Denne tilsyneladende sorgløse, frie larm var nøjagtig som det frikvartersspektakel, der har lydt i ørerne, lige fra mit syvende år til i dag. Herfra var tankespringet ikke langt til de forskellige skoler, jeg har frekventeret livet igennem. Det begyndte en mørk, våd januarmorgen i 1923 i Frankrigsgades Skole i København. Efter nogle år her fulgte den noget aldrende og slidte byskole i Nykøbing Falster og derpå latinskolen sammesteds.