En statsfanges papirer

Harald Ilsøe
1996 Magasin fra Det Kongelige Bibliotek  
En statsfanges papirer Af fhv. seniorforsker, cand.mag. Harald Ilsøe Efter afslutningen af den store nordiske krig blev der 1721 nedsat en dansk-svensk kommission, som skulle afgøre gensidige klager og fordringer fra borgere, der mente sig uretmaessigt ramt af krigen. Blandt de svenske forhandlere var friherre, general major Gustav Wilhelm Coyet, som også havde personlige interesser at varetage, da danskerne 1710 havde plyndret familiens herregård Lyngbygård (nuTrolle-Ljungby) med et stort
more » ... ) med et stort bibliotek og et righoldigt familie-og godsarkiv. Det lykkedes ham dog hverken at få de plyndrede ejendele tilbage eller opnå en pekuniaer erstatning for tabet, hvis vaerdi han opgjorde til 20.000 rigsdaler. Misfornøjet hermed slog han sig efter kommissionens ophør ned i København for at gå videre med sagen, men lod sig friste til at deltage i konspiratoriske planer mod den danske krone. Da hans medvirken blev afsløret, dømtes han til døden, blev benådet med livsvarigt faengsel og fik den triste skaebne at sidde som fange i Kastellet fra 1723 til sin død 1730. I kastellets arrest har der siddet mere kendte statsfanger, før Coyet den svenske nationalhelt general Stenbock og samtidig med og efter Coyet den engelske fribytter John Norcross, der på grund af flugtforsøg blev indespaerret i et specielt fremstillet bur uden af den grund at tabe modet. Han underholdt sig med at dressere faengselsmusene og vakte med sit musemenageri så stor opsigt, at han blev forevist som en af hovedstadens sevaerdigheder i de femten år, han sad i buret. Faengselsophold udgør sjaeldent en opløftende historie, men handler undertiden også om ukuelighed. Det gaelder kun i nogen grad Coyet. Coyet vzr af profession officer, men et uroligt gemyt og noget af en eventyrer, der flere gange rodede sig ind i situationer, han ikke magtede at håndtere. Han var
doi:10.7146/mag.v11i1.66421 fatcat:rqmlp36l2rckrpwcyul7r3wtxu