Kommunismen som det formidlede nye - kritiske bemærkninger til Jørgen Carlsen, Hans-Jørgen Schanz, Lars-Henrik Schmidt og Hans Jørgen Thomsen: Kapitalisme, behov og civilisation

Åge Edvardsen, Lars Qvortrup
1981 Kurasje  
Vi foretraekker interventionsskrifter, som søger at vaere med til at stille de rigtige spørgsmål frem for faerdige fremstillinger, som man så blot kan melde sig til eller lade vaere at melde sig til.« (Kapitalisme, behov og civilisation s. 18) »... inden for det borgerlige samfund, der er baseret på byttevaerdien, skabes der såvel samkvems-som produktionsforhold, der er lige så mange miner til at spraenge det i luften (en masse modsaetningsfyldte former af den samfundsmaessige enhed, hvis
more » ... e enhed, hvis modsaetningsfyldte karakter dog ikke kan spraenges gennem stille metamorfose. På den anden side, hvis vi ikke, skjult i samfundet som det er, forefandt de materielle produktionsbetingelser og hertil svarende samkvemsforhold for et klasseløst samfund, så ville alle spraengningsforsøg vaere Don-Quijoteri.« 1 Således markerer Marx kommunismens materielle begrundelse, dvs. den konkrete utopi, som den nødvendige forudsaetning for enhver revolutionaer politik. Og således resumerer han denne politiks teori: Dens genstand er det på byttevaerdien beroende samfund, der frembringer relationsformer og produktionsformer som modsaetningsfyldte former for samfundsmaessig enhed -den er, skal vi se, disse relations-og produktionsformers sammenfatning i den kapitalistisk producerede vareform. Og dens perspektiv er disse relations-og produktionsformer som »taendsatser«, dvs. som modsaetningsformer, der i deres sammenfatning peger frem mod ophaevelsen af det borgerlige samfund i det klasseløse samfund.
doi:10.22439/kur2619813789 fatcat:3t7jsnsv6fguvppcbfdz3h4yay