7 Sidstnaevnte udtryk er hentet fra Clifford Geertz´s religionsdefinition i "Religion as a Cultural System", p. 4. 8 Se dertil de citater, som ovenfor er sat som motto for denne opgave. 13 das Erkennen der rechten Zeit, des rechten Ortes und des rechten Maßes menschlichen Handelns." 15 . Denne erkendelse opnås gennem traditionens akkumulerede livserfaring, som vi finder den overleveret i ordsprog, formaninger, laeredigte etc. At vaere vis er altså ikke kun at besidde den spekulative indsigt i

more »

... erdens sande tilstand", men også praktisk at aktualisere denne. J. L. Crenshaw har i artikelen "Methods in Determining Wisdom Literature upon 'Historical' Literature" beskrevet denne visdommens indsigt som gaeldende individets forhold til henholdsvis verden, de andre individer og skaberen, hvortil tre former for visdom relaterer sig 16 . Naturvisdommen undersøger således universets orden, formulerer onomastika, og studerer naturens faenomener: dag og nat, sol og måne, sommer og vinter. Vi kan i israelitisk-jødisk kontekst pege på f.eks. Job 38-41., Ps 148, Sir. 43 og SapSal 7,15-22. Den praktiske visdom gaelder forholdet til andre mennesker. Her må Crenshaw taenke på de vejledninger, som -formuleret med ordsprog og belaeringer -anviser den rette forholden sig i det økonomisk-sociale liv: familien, forholdet til kvinder, omgangstone, ejendom, låntagning, agerbrug, handel, kongemagt etc. I denne praktiske visdom advokeres der også for bestemte dyder, der fører til det gode liv: flid, aerlighed, gavmildhed, ydmyghed, tålmodighed, velovervejet tale, besindighed etc. (f.eks. Prov. 10-30; Sir. 18,15-23,28). Endelig naevner Crenshaw den teologiske visdom, der saerlig beskaeftiger sig med teodicé og principielle overvejelser omkring visdommen (f. eks. Qoh.; Job; Prov. 8; Sir. 24). Denne opdeling af visdommens "forskningsområder" illustrerer visdommens karakter af Universalwissenschaft. Det er vel overflødigt at sige, at disse områder ofte flyder sammen i de enkelte tekster 17 . Alt dette er som sagt ikke noget, der saerligt har med Israel at gøre: "Der Weise ist der Mensch; daß er Israelit ist, spielt keine Rolle." 18 . Visdommen tog del i verdens skabelse og anskuer ligesom urhistorien i Genesis ikke verden ud fra en historisk-etnisk 15 H.H. Schmid: Wesen und Geschichte der Weisheit, p. 190. 16 Idem: Op. cit., p. 132. 17 J. J. Collins referer i artiklen "Wisdom, Apocalypticism and Generic Compatibility" til samme kategorisering hos Crenshaw, men tilføjer endnu to former for visdom, nemlig "mantic wisdom", dvs. spådomskunst og drømmetydning, samt "higher wisdom through revelation" (Op. cit., pp. 388). Den første kan dog efter min mening underordnes naturvisdommen, idet det også her drejer sig om en tydning af faenomenerne. Den sidste kategori er en oversaettelse af Hengels "Höhere Weisheit durch Offenbarung" (idem: Judentum und Hellenismus,). Denne åbenbaringsvisdom angår imidlertid stadigvaek naturvisdommens, den praktiske visdoms og den teologiske visdoms temaer, hvorfor dens egenart er på et andet, hermeneutisk plan. 18 J. Fichtner: Op. cit., p. 125. 38 J. J. Collins bestemmer sidstnaevnte som et saerligt hellenistisk traek. (idem: Jewish Wisdom, pp. 34f). 39 )wh twmwl#t hwl) yk -o3 ti ku/ riov a0 ntapodidou/ v e0 stin. 40 hnkyrdy hrwt #pwtw t)z h#(y yy )ry yk -9 O fobou/ menov ku/ rion poih/ sei au0 to/ , kai_ o9 e0 gkrath_ v tou= no/ mou katalh/ myetai au0 th/ n. 41 Sir. 1,4.9f. og 24,3-6. 42 Sir. 33,7-15 og 42,24f. 43 Sir. 39,12-35. 105 1Q71-72; 4Q112-116 & 6Q7. 106 Op. cit., ibidem. Senere har Stegemann konkretiseret sidstnaevnte påstand ved at betragte laeren om de to ånder i 1QS iii-iv som prae-essaeisk (idem:The Library of Qumran, p. 110). 107 Op. cit., p. 28. 108 Op. cit., p. 26 et passim.