Bycyklen - analyse af brugen

Jan Grubb Laursen
2020
Vejafdelingen og Færdselstællingen i Københavns Kommune har, med delvis finansiering fra kommunens EU "Zeus-projekt" og Transportrådet, bedt Institut for Planlægning, DTU, undersøge brugen af bycyklerne i København. De ca. 2000 bycykler ejes af en fond og er gratis at bruge, idet de kan frigøres med en 20 kr. mønt og atter henstilles i de ca. 110 stativer, som kommunen har opstillet i indre by - det lovlige brugsområde. Undersøgelsen bygger på interviews med brugere, "forfølgelse" af enkelte
more » ... else" af enkelte cykler i gaderne, og grundoplysninger fra Bycykelorganisationen. Flest brugere er danskere, mest typisk yngre mænd, og derefter udlændinge, som er turister. Danskerne bruger bycyklen til mange formål, hvori også indgår et stort antal ture mellem hjem og arbejde eller uddannelse og forskellige ærinder. Bycyklen er her et alternativ til gang eller brug af bus. Turisterne bruger cyklerne til sight-seeing ture, ofte af betydelig varighed. Økonomisk set lever ordningen af indtægter fra reklamer på cyklerne og på standere med bykort ved stativerne. Der er jo ingen indtægter fra brugerne. Da mange cykler føres bort i sæsonens løb, udgør genfinding, reparation og genudsætning en alvorlig økonomisk belastning.
doi:10.5278/ojs.td.v6i1.4367 fatcat:gnbgv45u3fbp7jilwn3bbhjjjy