Kvartæret omkring Hobro

Hilmar Ødum
1969 Danmarks Geologiske Undersøgelse IV. Række  
I 1953 besøgte jeg et par dage Nationalmuseets udgravning af vikingeborgen Fyrkat ved Hobro, og udgravningens leder, museumsinspektør, arkitekt C.G. Schultz opfordrede mig til at skrive en kort, geologisk terrænoversigt som indledning til den planlagte publikation om Fyrkat. Jeg begyndte at se mig om i egnen, men da min interesse først var fanget, tog det ene ord det andet, og det måtte nødvendigvis - for at få bund under fødderne - blive til en geologisk kartering af lidt større omfang, end
more » ... fra først havde troet nødvendig. C.G. Schultz døde i 1958 uden at have fået bearbejdet udgravningen af Fyrkat, og den geologiske »indledning« er nu nået til, forhåbentlig, at kunne stå alene.I terrænet omkring Mariager Fjord kendes kvartærets underlag af tertiær, danium og skrivekridt omtrent fra Skovsgård og Østpå (Victor Madsen 1918). Indenfor det her omhandlede område ligger prækvartæret imidlertid dybt. Det kendes fra tre boringer på Hvornum salthorst. Her rækker kvartæret til ca. 200 m dybde, og herunder følger muligvis tertiært sand, men i øvrigt caprock og zechsteinsalt til mindst 1550 m (DGU Boringer nr. 57. 134, 247 og 248). Tertiært ler forekommer muligvis i en boring s. f. Hvornum, men er ikke nærmere undersøgt. I alle andre boringer indenfor området ligger kvartærets undergrænse mindst 50-100 m under kote 0. De dybestliggende kvartære lag, de ældste, er altså ikke umiddelbart tilgængelige.Dette lille arbejde vil derfor i alt væsentligt beskæftige sig med de yngste kvartæraflejringer, groft udtrykt: terrænet og dets opbygning.
doi:10.34194/raekke4.v4.7002 fatcat:jmpcouksere4neq4eixintlc4y